Warning: Declaration of Arrow_Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth, $args) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_el(&$output, $item, $depth = 0, $args = Array, $id = 0) in /var/www/hurtigtlaan.dk/public_html/wp-content/themes/hurtigtlaan/functions.php on line 0
Lånemuligheder: Den bedste oversigt til at finde lånemuligheder i 2013

Find det bedste lån til dit behov

Ja Nej
(*) skal udfyldes

Den ultimative guide til dine lånemuligheder

Dine lånemuligheder bliver bestemt ud fra hvordan din profil passer til de krav, som låneselskaberne har til dig, som låntager. Desto bedre du er stillet til at låne penge desto flere lånemuligheder har du. Hvis du ikke tidligere har været ude for at låne penge, så kan det være en svær opgave at forstå lånemarkedet. Denne guide er skrevet til dig, som ikke tidligere har lånt penge eller har lånt penge tidligere, men er ikke helt klar over de typiske faldgruber og misforståelser indenfor låneverden. I denne guide vil du lære mere omkring:

  • Betegnelser brugt på lånemarkedet
  • Hvordan du bruger vores låneoversigt
  • Hvilke krav låneselskaberne typisk stiller til dig
  • Gode råd til at vælge den bedste lånemulighed
  • Hvornår du bør undgå at låne penge

Generelle betegnelser indenfor låneverden

Når du prøver at finde et nyt lån er der nogle generelle betegnelser, som du skal kende og vide hvordan du bedst bruger dem til at sammenligne låneforhold.

ÅOP

ÅOP er den danske standard for at sammenligne omkostningerne, der skal hjælpe dig med at finde det lån, som har den lavest tænkelige pris. ÅOP fortæller dig ikke direkte hvad et lån koster, men skal bruges til at finde ud af om et lån er billigere hos det ene låneselskab frem for det andet. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent. For at kunne bruge ÅOP til at sammenligne omkostningerne ved et lån skal du benytte dig af:

  • Den samme løbetid
  • Det samme lånebeløb

Hvis du sammenligner ÅOP for to lån, som ikke er samme løbetid vil du få et forkert billede af hvilket lån, som er billigst. Eksempel på forkert brug af ÅOP

  • Lånebeløb: 10.000 kr.
  • Løbetid: 24 mdr.
  • ÅOP: 40,3%
  • Reelle låneomkostninger: 3.959 kr.
  • Lånebeløb: 10.000 kr.
  • Løbetid: 60 mdr.
  • ÅOP: 33,3%
  • Reelle låneomkostninger: 9.076 kr.

Som du kan se er lånet med den længere løbetid betydeligt dyrere end lånet med 24 mdr. løbetid. Dog ser det billigere ud, hvis du udelukkende kigger på ÅOP. Eksempel på korrekt brug af ÅOP Selene Finans:

  • Lånebeløb: 10.000 kr.
  • Løbetid: 24 mdr.
  • ÅOP: 40,3%
  • Reelle låneomkostninger: 3.959 kr.

L’EASY kontantlån:

  • Lånebeløb: 10.000 kr.
  • Løbetid: 24 mdr.
  • ÅOP: 33,95%
  • Reelle låneomkostninger: 3.369 kr.

I dette eksempel er både låneomkostninger og ÅOP lavere. Hvis vi havde lavet samme sammenligning, men havde brugt et andet lånebeløb eller løbetid kunne vi fejlagtigt have fundet ud af, at det lån med en længere løbetid var billigst.

Løbetid og månedlig ydelse

Løbetiden på et lån dækker over hvor lang tid du har til at betale dit lån tilbage. Desto længere tid du har til at betale dit lån tilbage, desto lavere er den månedlige ydelse, som regel. De lånemuligheder med en lang løbetid og lav månedlig ydelse kan derfor på overfladen godt se ud som om, at det er en billigere løsning, men det er det sjældent. Vi har senere i denne guide kigget nærmere på løbetid og hvordan det spiller ind i udregningen af prisen på dine lånemuligheder.

Debitorrente

Debitorrenten er den rente, som er på dit lån. Alle lånemuligheder på HurtigtLaan.dk benytter sig af en fast rente på dit forbrugslån. Du vil typisk kun få en variable rente, hvis du låner penge i banken eller tager et bil- og boliglån på nettet. En typisk huskeregel er, at desto lavere debitorrente du kan få på dit lån desto billigere er det. Det er dog ikke altid helt ligetil, da priserne på oprettelse og andre gebyrer kan gøre et lavrente lån dyrere end lån med højere renter.

Oprettelsesgebyr / Stiftelsesgebyr /

Stort set alle lånemuligheder har en form for oprettelsesgebyr. Dette kaldes mange forskellige ting:

  • Oprettelsesgebyr
  • Stiftelsesgebyr
  • Oprettelsesomkostninger
  • Stiftelsesomkostninger

Der findes to former for oprettelsesgebyrer:

  • Fast pris
  • Pris afhængig af lånebeløb

Den faste pris er enkel og ændrer sig ikke hvad enten du ønsker at tage et stort eller lille lån. Ofte vil du ved større lån (over 5.000 kr.) være ude for, at oprettelsesgebyret ved dine lånemuligheder er afhængig af beløbet du ønsker at låne. Procentsatsen ligger som regel på 3-8% af lånebeløbet, men har en minimumssats på 500-800 kr.

Dette betyder, at hvis du låner 20.000 kr. skal du betale 600-1600 kr. i oprettelsesgebyr. Igen er det ret mange penge du kan spare, hvis du vælger den billige lånemulighed fremfor den dyrere.

Lån uden sikkerhed

De fleste personer, som jeg taler med omkring at optage et nyt lån er ofte bange for at stille sikkerhed for sit lån. Interessen for lånemuligheder uden sikkerhed er derfor kæmpe, men det burde den i teorien ikke. Du står ikke umiddelbart i en bedre situation ved ikke at stille sikkerhed for dit lån, hvis lånebeløbet er højt nok.

Alle låneselskaber på HurtigtLaan.dk kræver ikke, at du stiller sikkerhed for dit lån. Hvis du er interesseret i at læse yderligere omkring hvad det vil sige at stille sikkerhed kan jeg anbefale, at du læser vores guide om lån uden sikkerhed.

Sund økonomi og årsindtægt

Hos mange låneselskaber vil du ikke se en detaljeret beskrivelse af hvad din økonomi skal indeholde før du kan få lov til at låne penge. Dette kan gøre det svært at finde ud af hvad dine reelle lånemuligheder er. Nogle låneselskaber, herunder Selene Finans, Lån Let, Ferratum, D:E:R og L’EASY, nævner ikke en specifik låneindtægt, som du skal have for at blive godkendt til et lån hos dem. Disse låneselskaber nævner bare, at du skal have en generel sund økonomi og have mulighed for at betale dit lån tilbage.

Dette er ikke meget at gå efter, hvis du ikke har prøvet at låne penge før og generelt er usikker på hvad dine faktiske lånemuligheder er. Med sund økonomi menes der, at du skal have mulighed for at betale dit lån tilbage uden at være i en kneben situation. Dette omhandler fx, at det budget du lægger for at betale dit lån tilbage ikke skal være presset til kanten.

Hvis du lige nøjagtig har 500 kr. ekstra hver måned til at betale af på et lån efter alle faste omkostninger er betalt vil du typisk få at vide, at din økonomi ikke kan bære et lån. Dette er fordi en hvilken, som helst uforudset udgift kan give dig problemer med at betale dit lån tilbage.

Vi har alle uforudsete udgifter, så hvis dit budget ikke har indregnet dette er der en stor chance for, at du vil stå i en ubehagelig situation, når du ikke kan betale den månedlige ydelse på dit lån.

RKI

Som registreret i RKI er dine lånemuligheder ganske begrænsede. Da låneselskabernes vigtigste opgave er at finde låntagere, som har mulighed for at betale deres lån tilbage med mindst risiko vil du med din RKI registrering komme i en kategori, der gør det umuligt for mange låneselskaber at låne penge til dig.

Når du låner penge skal du betale renter (en procentdel) af dit lånebeløb for at få lov til at låne pengene. Renterne gør op for den risiko, som låneselskabet tager for at låne penge ud til dig. Desto højere risiko, der er for at du ikke betaler dit lån tilbage til tiden, desto højere rente vil du opleve.

Er du derfor registreret i RKI vil du typisk kun blive tilbudt lån med enormt høje renter. Ingen af de låneselskaber vi har på HurtigtLaan.dk tilbyder lån til personer i RKI. Ender du med et sådant lån vil din økonomi højst sandsynligt blive endnu værre.

Vi fraråder på det stærkeste, at du optager et forbrugslån, hvis du allerede er i RKI.

Sådan bruger du vores låneoversigt til at finde de bedste lånemuligheder

For at hjælpe dig med at finde de bedste lånemuligheder har vi skrevet en guide til hvordan du bruger vores låneoversigt til lige netop dette formål. Ofte vil du være ude for, at du har mulighed for at låne penge hos flere forskellige låneselskaber.

Er dette tilfældet anbefaler vi, at du sender en låneansøgning til at alle stederne på én gang. Dette gør det mere sikkert, at du bliver godkendt til et lån hos en af låneselskaberne. Husk, at du aldrig er bundet til at godkende en låneaftale efter du sender en låneansøgning. Benyt dig af disse skridt til at finde de bedste lånemuligheder.

1) Indtast dit låneløb, alder, løbetid og årsindkomst

Disse tal bliver brugt til at finde ud af hvilke lånemuligheder du helt reelt har. Nogle låneselskaber kræver en vis årsindkomst eller, at du fx er over 21 år gammel. Opfylder du ikke disse kriterier bliver de let sorteret fra, så du ikke behøver at spilde din tid.

Din årsindkomst skal indtastes før SKAT. Kender du ikke din løbetid endnu behøver du ikke indtaste denne.

2) Hvilket låneeksempel er billigst?

Afhængigt af hvor stort et lånebeløb indtastede vil du få præsenteret to forskellige former for lånemuligheder:

  • Minilån
  • Forbrugslån

Minilån (100-5.000 kr.) er anderledes, da prisen er herpå typisk ikke bliver beregnet ud fra renter, men udelukkende gebyrer. Når du har din liste over lånemuligheder kan du begynde at se på hvilket låneeksempel er billigst. Det låneeksempel, der er billigst vil i stort set alle tilfælde altid være det billigste lån for dig at tage. Jeg anbefaler, at du nu klikker på ”Ansøg om lån” hos de 3 billigste lånemuligheder.

3) Vælg endelig løbetid og send låneansøgning

Til slut skal du vælge din endelige løbetid på låneselskabets hjemmeside. Afhængigt af hvor stort et lån du vælger at optage har du mulighed for at vælge mellem 15 dage og 144 måneders løbetid. I sidste omgang skal du sende din låneansøgning. Afhængigt af hvor højt et lånebeløb du ansøger om vil din låneansøgning enten være meget simpel eller mere avanceret.

Gode råd til at vælge imellem dine lånemuligheder

For at finde den billigste lånemulighed bør du kigge på flere forskellige faktorer. Den bedste metode til at finde den bedste lånemulighed for dig er ved at kigge på de følgende faktorer:

  • Løbetid
  • ÅOP
  • Høje krav = billige lån

Gå efter den laveste løbetid for at slippe for at betale renter

Laanemuligheder

I diagrammet ovenfor har vi lavet en grafisk fremstilling af hvordan dine omkostninger på dit lån stiger jo længere en løbetid du vælger. Fra lige omkring 4.000 kr. i låneomkostninger ved en løbetid på 24 mdr. til knap 11.000 kr. ved 72 mdr. Det er klokkeklart, at det gælder om at betale dit lån af så hurtigt, som muligt.

ÅOP kan kun bruges til sammenligning

Når du kigger på ÅOP kan du kun bruge det til én ting: At sammenligne lånemuligheder. Det nytter ikke noget at se på ÅOP for at finde ud af om det billigere at tage en lang løbetid eller et mindre lån. ÅOP er kun beregnet til at sammenligne lånemuligheder, som har de samme værdier (løbetid og lånebeløb).

Find den laveste rente du har mulighed for at blive godkendt til

Når du begynder at se nærmere på dine lånemuligheder vil du opdage, at de låneselskaber med de laveste låneomkostninger også vil have de højeste krav til dig. Hvis du har en sund økonomi kan du spare flere tusind kroner ved at gå igennem den nogle gange lidt længere låneproces, som de låneselskaber med høje krav nogle gange har.

Jeg anbefaler, at du læser vores guide til at forstå kravene til at tage et lån for at finde ud af præcis hvad dine lånemuligheder er.

Undgå at låne penge, hvis du har opsparing

Nogle danskere tror fejlagtigt, at det er bedre at have en opsparing stående i banken og låne pengene til uforudsete udgifter eller forbrug. Denne praksis har sat mange danskere i en uheldig og dyr situation, hvor de betaler langt mere for deres forbrug end de burde.

Når du vælger at låne penge til dit forbrug skal du altid påregne den ekstra rente og gebyrer, som er forbundet med at låne pengene. Selvom den lave månedlige ydelse kan være attraktiv bør du altid fokusere på at betale dit forbrug med det samme, hvis du har pengene på din konto. Hvis du køber en ny computer for 15.000 kr. og vil betale den tilbage over 24 måneder vil den samlede pris for computeren stige til:

  • 19.476 kr. hos LEASY
  • 20.525 kr. hos Selene Finans
  • 19.353 kr. hos Ikano Bank

Prisen du ender med at betale vil derfor være godt 33% dyrere end, hvis du vælger at købe computeren ved at bruge din opsparing. Forestil dig, hvis du skulle betale 33% ekstra på alle dine indkøb?